Ta'Lentet – om at genfinde de opgaver jeg er glad for med Jakob Panduro
Når man har været mange år på arbejdsmarkedet, kan man let komme til at tænke, at ens vigtigste talenter hører sammen med det job, man havde. Men hvad sker der, når jobbet forsvinder?
Måske er det netop dér, der bliver mulighed for at opdage nogle af de sider af sig selv, som ikke længere skal bruges for at levere, præstere og leve op til en bestemt jobfunktion.
Ta'Lentet handler om at finde ind til det, der naturligt trækker i os.
Hvad er jeg egentlig god til?
Hvad bliver jeg nysgerrig på?
Hvad giver mig energi?
Og hvad kan stå i vejen for, at jeg får brugt mine talenter?
For nogle handler det om at finde et nyt talent. For andre handler det om at genfinde noget, de engang havde stor glæde ved, men som arbejdsliv, krav og hverdag måske har skubbet i baggrunden.
Foredraget tager blandt andet fat på forskellen mellem det, der skubber os, og det, der trækker os.
Vi kan sagtens blive rigtig dygtige til noget, fordi vi skal, bør eller gerne vil bevise noget. Men nogle gange kan vi blive så optagede af at være dygtige, at vi glemmer at spørge: "Hvad har jeg egentlig lyst til?"
Det bliver et foredrag om talent, motivation, mod, nysgerrighed og om at turde se på sig selv med nye øjne. Og måske også en påmindelse om, at et arbejdsliv ikke nødvendigvis er slut, fordi man er færdig med sit gamle arbejdsliv.
Jakob kombinerer personlige historier, humor, refleksioner og konkrete øvelser, så deltagerne ikke bare hører om talent, men også får mulighed for at undersøge deres eget.
For måske har du ikke mistet dit talent.
Måske har du bare ikke haft brug for det i et stykke tid.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 25. november 2026 kl. 10:00 til 12:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 19. november 2026 kl. 14:00
Sted
Senior Erhverv Kronjylland
Dannevirkevej 20
8930 Randers NØ
Arrangør
Senior Erhverv Kronjylland, Senior Erhverv Danmark
Tlf. +45 71908902
kronjylland@seniorerhverv.org
Denne side er lavet i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Arbejdet med arrangementer bliver meget nemmere og meget mere sikkert, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Senior Erhverv Danmark bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser